Hej

 

Jeg er glad og taknemlig for at du er landet her! 

Jeg er en kvinde, som elsker det enkle liv. Jeg er en god menneskekender, og min tilgang til dig er så dyb, som du tillader det. Jeg er interesseret i dig som menneske, og hvordan du skaber det liv, som du drømmer om. Hos mig ser vi fremad og kun lidt tilbage, og du kommer længst med at være åben og ærlig. Det er jeg selv. Jeg ville elske at guide dig på din udviklingsrejse.  

Jeg glæder mig til at møde dig!

VISIONARY ABOUT LIFE tilbyder følgende

Coaching session

Som coach ønsker jeg at støtte og hjælpe dig til at skabe og leve det liv, du drømmer om. Samtalen er professionel, og vi taler om det, der forhindrer dig i at opnå dine mål. Jeg ønsker at hjælpe dig med at forstå og bryde med dine negative tanke- og handlemønstre og i stedet finde motivation til handling på dine udfordringer. Det er dit ansvar at ændre dit liv - jeg støtter dig gerne på vejen.

Essensreadings med Human Design og numerologi.

Du kommer til at kende dig selv i dybden. At kende sit Human Design kræver, at du kender dit eksakte fødselstidspunkt og -sted. Når du har det, kan jeg bl.a. oplyse dig om din energitype, og hvad den står for. Vi dykker også ned i din numerologiske essens, hvor vi studerer energien bag tallene i din fødselsdato. Begge dele har været gamechangers for mig ift. min selvopfattelse.

Numeroskop readings

Numeroskop readings er for dig, der er nysgerrig og ønsker at opnå bevidsthed på egne energier, som skabes af din fødselsdato samt dine navne. Sammen gennemgår vi dit numeroskop, og jeg kortlægger dit energifelt dvs. dine personlighedstræk, dit livsformål, dine væksttemaer m.fl.

Essentielle olier fra doTERRA

De essentielle olier fra doTerra er 100% ren natur på flaske. Olierne er fra planter, blomster, træer og frugter, som er nænsomt destilleret, og hver især indeholder de deres egen unikke sammensætning. Olierne er terapeutiske og virker via vores limbiske system (center for følelser og sanseindtryk) som ordløs terapi. De hjælper og lindrer også på mange fysiske symptomer. Jeg elsker den naturlige tilgang, som støtter krop og sind på fineste vis.

BodyRestart behandlinger

I disse behandlinger indgår der efter behov:

- pulserende Body SDS Kropsterapi
- Neural Reset Therapy (hvor du yder let modstand)
- sportsmassage
- cupping

Jeg blander de forskellige behandlingsformer mhp. at opnå det bedst mulige resultat for dig

Cupping Terapi

Cupping Terapi lindrer muskelsmerter, øger blodgennemstrømningen, sænker muskelspændinger og afspænder bindevævet. Bemærk at cupperne efterlader sugemærker på din krop - de forsvinder dog som regel efter 7-10 dage.

“Det er så sjældent, at man får ros, og folk siger tak. Min skulder er bare 100 procent i orden igen. Nakken og triggerpunkterne er meget ømme endnu, men alt ved skulderen er væk. I går var jeg vildt svimmel og måtte sidde ned hele dagen – i dag er der intet. Tusind tak og ros til dig.”

– KROPSBEHANDLING MED NEURAL RESET THERAPY

OM VISIONARY ABOUT LIFE

Jeg er 46 år, mor, bonusmor og kæreste med Lars. Vi bor i Tønder, hvor jeg har egen klinik.

Mine samtalesessioner og behandlinger er for dig, som ønsker mere energi i hverdagen, og som søger inspiration til en mere positiv vinkel på det, der fylder i dit liv. Jeg henvender mig til dig, der er åben og ’coachable’, og som ønsker krop og sind i balance. Human Design og numerologi åbner op for en dybere forståelse af dig selv, såfremt du har brug for det. Essentielle olier fra doTERRA, Human Design og numerologi har været de største ’gamechangers’ for mig. Ift. kropsbehandlinger blander jeg ofte de forskellige teknikker for at opnå det bedst mulige resultat – jeg kalder dem BodyRestart behandlinger.

VIL DU VIDE MERE?

Jeg benytter: Coaching, Human Design, Numerologi / essenslæsninger, Essentielle olier, BodyRestart Kropsterapi, Neural Reset Therapy (NRT) og Cupping